Udgivelser

Forfattere og udgivelser

Falcon Dove:

 

Skyggernes Kirke (Horrror) - Udgivet d. 10. maj 2015 (ePub)

 

Beskrivelse: En ung, nyuddannet arkitekt med speciale i restaurering af bygningsværker fra middelalderen, rejser i 1915 til Rennes-le-Chateau for at tage kirken i nærmere øjesyn. Rygter vil vide, at præsten Berenger Sauniére har fundet en skat under kirkens gulv. Men den excentriske præst fandt andet og mere end guld. Da skatten blev afdækket, vækkede han samtidig en ældgammel rædsel til live igen... Novellen er på 54 A4 sider (12.128 ord).

 

Hjertestien (Horror) - Udgivet d. 7. juli 2015 (ePub)

 

En smuk sensommerdag, et gammelt, tilgroet jernbanespor og en skjult sti, der inviterer uforsigtige forbipasserende indenfor til en naturoplevelse, de vil huske resten af deres liv... Novellen er på 173 kb (18 A4 sider)

 

 

 

H.P. Lovecraft:

 

Graven - Forfattet i juni 1917. Oversat og udgivet på dansk d. 27. december 2015 (ePub)

 

Beskrivelse: "Jeg har fortalt, at jeg levede adskilt fra den synlige verden, men jeg har ikke sagt, at jeg levede alene. Intet menneske kan leve i total ensomhed. I mangel af fællesskab med de levende, vil han uundgåeligt søge fællesskab med eksistenser, der ikke hører til den fysiske verden, eller hvis livscyklus for længst er tilendebragt." - Jervas Dudley

 

Dagon - Forfattet i juli 1917. Oversat og udgivet på dansk d. 13. maj 2016 (ePub)

 

Beskrivelse: En sømand på, flugt fra sine fangevogtere, strander på en ukendt ø. Frygten for at blive fanget blegner i sammenligning med den rædsel, han oplever, da han uforvarende afdækker en hemmelighed, der har været skjult i æoner på havets bund, men som nu tvinger ham til at stå ansigt til ansigt med... Dagon.

 

 

Erindringer om Dr. Samuel Johnson - Forfattet i august 1917 og udgivet på dansk d. 31. oktober 2016 (ePub)

 

Beskrivelse: Han har levet et langt og begivenhedsrigt liv. Han har færdedes i de prominente kredse, mellem baroner og kongelige. Men tiden går. Dem han holdt af er for længst døde. Nu lever han på minderne fra en svunden tid, en tid han aldrig burde have oplevet.

 

Alene med sine minder, sætter han sig ved sit skrivebord, griber pennen og nedskriver sine... 'Erindringer om Dr. Samuel Johnson'.

 

 

H.P. Lovecraft's kronologiske værker - 1917

Udgivet 31. december 2016

 

1917 markerede begyndelsen på H. P. Lovecraft's korte men intense karriere som kommerciel forfatter. Mange litteraturkritikere har kritiseret Lovecraft's skrivestil som værende alt for svulstig og omstændelig. Faktum er imidlertid, at hans enorme produktion har dannet forbillede for mange af nutidens store horror-forfattere.

 

Lovecraft's historier er for betydningsfulde til at lade dem forsvinde i glemslen. Derfor er det vores hensigt at udgive H. P. Lovecraft's samlede værker i kronologisk rækkefølge, hvoraf mange aldrig før har været oversat til dansk. Denne udgivelse indeholder hans samlede værker fra 1917 (Graven - Dagon - Erindringer om Dr. Samuel Johnson).

 

 

Polaris - Forfattet i 1918. Udgivet på dansk 31. marts 2017

 

"...Polaris lyser ind gennem mit nordvendte vindue med et uhyggeligt skær. Gennem hver eneste infernalske nattetime, lyser den forbandede stjerne op i det tætte, trygge mørke. Om efteråret, når nordenvindene hyler og skriger, og træerne ude i sumpen lader deres gyldne løv hviske unævnelige ting til hverandre i de tidlige morgentimer under den aftagende månes horn, så sidder jeg i vindueskarmen og betragter den kolde stjerne..."

 

'Polaris' var det eneste værk H.P. Lovecraft skrev dette år (1918) og det blev udgivet første gang i 1920 i december-nummeret af The Philosopher